Leverandører

Det er ofte miljøproblemer og dårlige arbejdsforhold i leverandørleddet, der skaber overskrifter i danske medier. Leverandør-relaterede CSR-aktiviteter drejer sig derfor i første omgang om at få et overblik over om der kan være nogle risici forbundet med jeres leverandører.

Det første skridt i arbejdet med leverandøraktiviteter er en grundlæggende risikoanalyse:

  • Har I leverandører i risiko-lande, dvs. lande, hvor der kan være problemer med overholdelse af arbejdsforhold, menneskerettigheder, korruption, og miljø?
  • Kan der være risiko for dårlig omtale af jeres virksomhed, hvis en leverandør ikke lever op til miljø – og sociale standarder?
  • Er der risiko for børnearbejde og/eller dårlige arbejdsforhold hos leverandøren?
  • Er der særlige miljøudfordringer i det område, I opererer i, eller i forhold til jeres produktion?

Når risici, udfordringer og muligheder er kortlagt kan leverandør relaterede CSR aktiviteter være:

  • Krav til leverandørerne om forbedringer af miljø- og arbejdsmiljøforhold
  • Samarbejde med leverandører for at få opfyldt kravene
  • Samarbejde med leverandører om fremme af certificerede produkter eller ’fair trade’

Leverandør-relaterede CSR-aktiviteter kan være et kompliceret område at begive sig ud i. Lad derfor CSR-Direct hjælpe med at gennemgå muligheder og udfordringer samt udvælge og tilrettelægge relevante og forretningsorienterede leverandørrettede CSR-aktiviteter, så både I og jeres leverandører får mest muligt ud af indsatsen.

Hvad er CSR?

CSR handler om ansvarlighed, og hvordan virksomheder aktivt medvirker til at gøre en positiv forskel for:

  • miljøet
  • det lokale og globale samfund
  • medarbejdere

CSR er en forkortelse af
Corporate Social Responsibility.

På dansk oversættes det bedst til virksomheders samfundsansvar.

Læs mere om CSR her